Stor Flagspætte, Sydlig (ssp pinetorum)
Dendrocopos major pinetorum
Piciformes · Picidae
Danmarks almindeligste spætte, omkring 23 cm lang og spraglet i sort, hvidt og rødt. Hannen kendes på en rød nakkeplet, mens ungfuglene har rød isse. Underarten pinetorum er den sydlige form.
Hvor lever den
Skove, især blandskov med udgåede træer, samt parker og haver over hele landet.
Sådan finder du den
Lyt efter den hurtige trommen mod en gren, som høres oftest i marts og april. Den ses ofte klatre lodret op ad træstammer på jagt efter insekter under barken, og den kommer gerne til foderbræt om vinteren.
Vidste du?
Om vinteren hugger den koglerne fast i en revne i barken, en såkaldt spættesmedje, for at hakke frøene ud.
Spætte-familien (Picidae)
Spætter hakker deres egne redehuller ud i træet, og kraniet er bygget til det: der er et smalt rum omkring hjernen, som virker som støddæmper. Trommehvirvlen om foråret handler ikke om at grave, men om at lave lyd. Fuglen vælger en gren eller stamme med god resonans, og hver art har sin egen rytme, så du kan kende arten på trommen uden at se fuglen. De huller, spætterne forlader igen, bliver overtaget af andre fugle, blandt andre mejserne.
- Stor Flagspætte
- Stor Flagspætte, Nordlig (ssp major)
- Grønspætte
- Sortspætte
- Lille Flagspætte
- Mellemflagspætte
Andre fugle i den åbne skov
Den åbne skov ligger mellem tæt skov og mark. Der er både træer at søge føde i og luft imellem, og det giver plads til flere arter end nogen af delene hver for sig.