Stor Flagspætte
Dendrocopos major
Piciformes · Picidae
Danmarks almindeligste spætte, sort og hvid med røde fjer under halen. Hannen har desuden en rød nakkeplet, mens ungfuglene har rød isse. Du hører den ofte trommer mod en stamme, før du får øje på den.
Hvor lever den
Skove over hele landet, især blandskov med udgåede træer.
Sådan finder du den
Lyt efter den hurtige trommelyd, der høres mest i marts og april, og følg lyden ind i skoven. Den klatrer op ad stammer og kan også lokkes til foderpladsen med fedt og kerner.
Vidste du?
Om vinteren tager stor flagspætte frø fra koglerne af fyr og gran og kiler dem fast i en revne for at hamre dem fri.
Spætte-familien (Picidae)
Spætter hakker deres egne redehuller ud i træet, og kraniet er bygget til det: der er et smalt rum omkring hjernen, som virker som støddæmper. Trommehvirvlen om foråret handler ikke om at grave, men om at lave lyd. Fuglen vælger en gren eller stamme med god resonans, og hver art har sin egen rytme, så du kan kende arten på trommen uden at se fuglen. De huller, spætterne forlader igen, bliver overtaget af andre fugle, blandt andre mejserne.
- Stor Flagspætte, Sydlig (ssp pinetorum)
- Stor Flagspætte, Nordlig (ssp major)
- Grønspætte
- Sortspætte
- Lille Flagspætte
- Mellemflagspætte
Andre fugle i den åbne skov
Den åbne skov ligger mellem tæt skov og mark. Der er både træer at søge føde i og luft imellem, og det giver plads til flere arter end nogen af delene hver for sig.