Stor Flagspætte, Nordlig (ssp major)
Dendrocopos major major
Piciformes · Picidae
Danmarks almindeligste spætte i sin nordlige form — en sort-hvid spætte på størrelse med en solsort, med røde fjer under halen. Hannen kendes på en rød nakkeplet, mens ungfuglene har rød isse.
Hvor lever den
Skove over hele landet, især blandskov med døde og udgåede træer, hvor den finder insekter under barken.
Sådan finder du den
Lyt efter den hurtige trommen mod en gren i marts og april, hvor den markerer territorium. Den ses ofte klatre opad stammer og kan lokkes til fuglebræt med fedt og nødder.
Vidste du?
Stor flagspætte tager ikke kun insekter og frø, men plyndrer også andre fugles reder for æg og unger.
Spætte-familien (Picidae)
Spætter hakker deres egne redehuller ud i træet, og kraniet er bygget til det: der er et smalt rum omkring hjernen, som virker som støddæmper. Trommehvirvlen om foråret handler ikke om at grave, men om at lave lyd. Fuglen vælger en gren eller stamme med god resonans, og hver art har sin egen rytme, så du kan kende arten på trommen uden at se fuglen. De huller, spætterne forlader igen, bliver overtaget af andre fugle, blandt andre mejserne.
- Stor Flagspætte
- Stor Flagspætte, Sydlig (ssp pinetorum)
- Grønspætte
- Sortspætte
- Lille Flagspætte
- Mellemflagspætte
Andre fugle i den åbne skov
Den åbne skov ligger mellem tæt skov og mark. Der er både træer at søge føde i og luft imellem, og det giver plads til flere arter end nogen af delene hver for sig.