Skovhornugle
Asio otus
Strigiformes · Strigidae
En slank skovugle med orangerøde øjne og lange, opretstående fjerhorn. Den ligner mosehornuglen, men kendes på de røde øjne og de tydelige fjerhorn, mod mosehornuglens gule øjne og ganske små horn.
Hvor lever den
Skove, krat og levende hegn, gerne i nåletræer nær åbent land, hvor den jager. Om vinteren samles fuglene undertiden i fælles dagrastepladser.
Sådan finder du den
Søg den i skumringen langs skovbryn og hegn, hvor den jager mus over åbne marker. Om vinteren kan flere fugle sidde tæt sammen i et grantræ, hvor de er svære at få øje på, men afslører sig ved gylp under træet.
Vidste du?
Om vinteren kan skovhornugler samles i fælles overnatningstræer, hvor mange fugle sidder tæt og hviler dagen igennem.
Ugle-familien (Strigidae)
Ugler sidder skævt i ørerne. Det ene øre sidder lidt højere end det andet, og forskellen i, hvornår en lyd rammer dem, lader uglen stedfæste sit bytte i mørke. Vingerne er bygget til lydløs flugt med bløde fjerkanter og en fintakket forkant, der bryder luftstrømmen. Det er ikke kun for byttets skyld: uglen skal selv kunne høre, mens den flyver.
Andre fugle i skoven
Skoven er fuld af fugle, du hører længe før du ser dem. Mange lever højt i kronerne eller leder efter insekter på stammerne.