Dobbeltbekkasin
Gallinago gallinago
Charadriiformes · Scolopacidae
En velkamoufleret vadefugl med et karakteristisk meget langt, lige næb. Fjerdragten er brun med gullige længdestriber og mørke pletter, så den smelter sammen med engens bund.
Hvor lever den
Moser og sumpede engområder. I Danmark yngler den ret almindeligt og optræder meget talrigt som trækgæst.
Sådan finder du den
Den ligger ofte trykket og letter først i sidste øjeblik med et hæst kald og en karakteristisk zigzag-flugt. Lyt om foråret efter hannens "brægen", en brummende lyd frembragt af halefjerene under dykkende sangflugt.
Vidste du?
Dobbeltbekkasinens "brægende" lyd i yngletiden frembringes ikke med stemmen, men af luften, der suser gennem de udspilede yderste halefjer.
Sneppe-familien (Scolopacidae)
Sneppefugle har et sanseorgan i selve næbspidsen: små hulrum med trykfølsomme celler, der kan mærke bytte, fuglen ikke kan se. Derfor kan de gå og sondere i mudder uden at kigge efter noget. Næblængden afgør, hvor dybt de kommer ned, og arterne deler vandkanten mellem sig efter den: de korte næb tager det øverste lag, og de længste når ned, hvor ingen andre kommer.
Andre fugle i vådområder
Vådområder samler fugle, der lever af det, vandet bringer. Mange vader på lavt vand eller søger føde i mudderet, når det falder tørt.